Husqvarna (2014-)

Husqvarna er et gammelt hæderkronet mærke som oprindeligt stammer fra Sverige. De har været overtaget af både italienske Cagiva og tyske BMW, men er i dag en del af østrigske KTM.
De vandt deres første VM titel allerede i 1959, da Rolf Tibblin vandt 250 cc klassen. Både i VM og i USA var de med helt fremme indtil slutningen af halvfjerdserne. Midt i halvfemserne havde de en god periode i 500 cc klassen, da de som  de første i næsten 30 år kom med en moderne 4-takter som var konkurrencedygtig mod de dominerende 2-taktere. Ellers har der været lidt stille omkring dem indtil de i 2013 blev overtaget af KTM.
Husqvarna har i dag 2-taktere fra 85 cc og op, og fuldt program i 4-takts maxicykler. De er baseret på KTM's modeller og deler mange stumper med dem.
Husqvarna er i dag en del af KTM.
KGI har mange dele til Husqvarna. Hvis du mangler en D.I.D. kæde til en TC 125, et Vertex stempel til en TC 85 eller en Ufo bagskærm til din TC 450 crosser så kan vi hjælpe dig.